Men dette hus øgede bestemt Verus behov for forsigthed.
Han sneg sig igennem den korridor de var kommet igennem.
Haxtes var sendt den anden retning, men Verus valgte bevidst ikke at læne sit dække op af et behov, for at Haxtes kunne dække hans ryg.
Han var alene. One man!
Verus fortsatte igennem, hvad der tydeligt var en pejsestue, og ud i husets annex. Herfra kunne han kigge igennem de store, matte vinduer, ud på den enorme og smukke have. "hvordan kan noget gro hernede?" tænkte Verus for sig selv, inden han fortsatte imod højre.
Gulvtæpperne der klædte de ellers smukke marmorgulve, øgede Verus lydløshed, og opslugte hver en lyd, når hans fødder betrådte gulvet.
Langsomt fortsatte han. For han havde alt tid i universet.
"Inquisitor. forlader nu Annex 1, og sætter kurs imod forhallen" reporterede Verus ind på deres radionet.
Han vidste ikke om Lily hørte efter, men nu havde han gjort sin pligt.
Han lod sine hænder røre grebet på døren, og skubbede den langsomt op. Selv en svag knirken, ville skabe et unormalt ekko, og så var han opdaget.
Men døren gled lydløst op, og Verus skubbede sin krop op af døren, og brugte sin vægt til at åbne den.
Døren gled kun lige akkurat nok op til at Verus kunne snige sig ud i forhallen, og han førte døren langsomt i bag sig.
"puha. so far so good." endte han med at hviske til sig selv.
Han stod i forhallen. Dette kunne måske virke som et mærkeligt sted at eftersøge, da de rent faktisk var kommet herind til at starte med.
Men noget ved rummet havde triggered Verus interesse, og han begyndt at gå stille og roligt rundt i rummet.
"Ingen billeder. overdækkede statuer.. Det gir ikke mening" tænkte Verus og gik hen til den ene af statuerne. Med et hurtigt ryk, fik han revet det hvide lagen af, og statuen inde under blottede sig.
Det var en statue af en gammel, krumrygget mand. Han var halv skaldet, og havde et kraftigt fipskæg.
Han var klædt i fornemt tøj, og stod med en selvfed og tilfreds mine.
"Hvorfor har baronen en statue af en gammel mand?" spurgte Verus sig selv, og smed lagenet over statuen igen.
Han kunne høre noget. En slags suse lyd. Som om et vindue ikke var lukket ordentlig.
Han begyndte at søge.
Med et hurtigt drej på en knap monteret på hans håndled, skiftede hans hjelm til infrarødt, så til night vision og til sidst til Ultra violet.
Den susende lyd kom fra under trappen.
"Inquisitor. fortsætter eftersøgning af trappeskakten" fortsatte Verus ind i radioen, men kun stilhed mødte ham.
Han begav sig hen til trappen, og en stor solid væg udgjorde trappens side.
Et hurtigt blik afslørrede intet, men Verus havde set lignende før.
Han stak sin hånd frem, og lod den køre hen over væggen.
Selv igennem hans Neopren handske kunne han mærke væggen var kold.
"BINGO!" tænkte han, og gav væggen et skub. Den gled op med en let knirken.
Under trappen var der et rum. Verus kiggede sig tilbage, inden han kravlede derind.
En stor bunke af malerier. Mindst 100! stod stablet op herinde.
"hmm nogen er ikke glade for abstrakt kunst" tænkte Verus, og greb det første billede.
"Den gamle mand igen. Denne gang til hest...." han greb endnu et billede "og igen!", "Og igen!" Verus flåede det ene billede ned efter det andet. Alle forestillede de den gamle mand.
Noget var galt. Hvem var denne gamle mand.
Verus stod og spekulerede da han opdagede en detalje.
På det sidste billede stod manden med en familie. en smuk ældre dame, og 2 unger. Den ene på ca 13 og en pige på 9.
Men manden på billedet bar den samme halskæde som Baronen havde båret, da han tog imod dem.
"INQUISITOR! VI SKAL VÆK! BARONEN ER IKKE HVEM HAN PÅSTÅR HAN ER!" hvæsede Verus ind i radioen.
"enig. vi skal væk herfra nu! vi er blevet opdaget" svarede Haxtes pludselig på radionettet.
- Slut på Kapitel 9
No comments:
Post a Comment