Friday, August 24, 2018

Afsnit 2. Kapitel 10. Count the 7.

Gruppen løb alt hvad de kunne.
De samlede sig ude i forhallen, efter nyhederne om hvad Verus og Haxtes havde fundet.
"Lily vi skal ud herfra!" råbte Caine.
"Og gøre hvad præcist?! løbe ud til de glade borgere fra Sektor 4?" svarede hun ham spidst, imens tankerne knagede i hovedet på hende.
"Hvad end vi gør baronesse, skal vi gøre noget snart" hvæsede Haxtes, imens han forsøgte at styre sit åndedræt, efter den lange løbetur.
"Det bliver slet ikke nødvendigt Inquisitor. I har ingen steder at løbe hen!" hørte de en silkeblød stemme svare dem, fra toppen af trappen.
"Baronen" var dukket op. Men han så anderledes ud. Fra top til tå var han iklædt hvid Ceramite farvet panser. Power armor ikke ulig det som tropperne fra Adeptus Astartes ville bære. Han havde en Olivengrøn kutte på, som skjulte det mest af hans ansigt. De kunne dog se et smil brede sig hen over det.
En larve kravlede op fra hans brystkasse og op imod hans ansigt. Han slugte den med et selv tilfreds "gulp".
Parkes trådte et skridt tilbage, og kiggede væk for ikke at kaste op.
Baronen bar en kugleramme, og på ryggen af ham var monteret en enorm højtaler.
"Hvem er du! tilkendegiv dig selv" råbte Falasco og pegede sin shotgun imod manden.
Han blev støttet af Alius der med et lyngreb fik ladet sin granatkaster og sigtede imod manden også.
"jeg lille Sergeant, er Mark Schültz. Mester i regnskab og tal, og tjener til Lord Ichabod. Jeg tjener den 14. Legion. Ikke at det betyder noget. du vil ikke leve længe nok til at kunne berette om det!" svarede han Falasco spidst, og kløede et stykke lyserødt masse, som stak ud af hans power armor. Lily var dog rimelig sikker på, at den lyserøde masse måske var et stykke af mandens tarm.
"Vi er mange flere end du er! overgiv dig og mød kejserens dom!" råbte Caine og pegede hans pistoler imod manden.
"Flere end mig? min kære ven. Der tager du HELT fejl!" sagde han med et selv tilfreds smil.
Pludselig vågnede højtalerne på ryggen. De begyndte at udsende en høj, skinger lyd. Lily syntes stemmerne lød til at tal High Gothic, men med en mærkelig mekanisk dialekt.
"Haxtes hvad siger den!" spurgte Lily febrilsk.
"Disse ord kan jeg ikke få over mine læber Baronesse" sagde Haxtes opgivende.
Med et enormt drøn, blev vinduet til hallen smadret. De første blodige arme, og våben som zombierne bar, stak pludselig igennem. Flere og flere kom, og til sidst lykkedes det dem at kravle igennem.
Med et enormt brag, sendte Alius en granat i ansigtet på Mark Schülz.
Granaten eksploderede og flensede skindet i hans ansigt.
Et øjeblik så det ud til at slå ham ud, indtil han blot drejede sit ansigt, med et tydelig blottet smil, imens skaden i hans ansigt langsomt lukkede sig.
"Kære dreng. jeg mærker ikke smerte længere. Nu er det din tur!" Han greb en plasma pistol, og affyrede et skud direkte imod Alius. "PAS PÅ!" Alius blev skubbet af vejen af Carlize, inden hun blev ramt direkte af plasma kuglens blå lys. I et kort øjeblik kiggede hun på Alius, inden plasma massen pulveriserede hende.
Mark affyrede flere skud imod gruppen, men Lily og de andre skyndte sig at søge dækning.
"LØB!" Lily råbte af sine lungers fulde kraft, inden hun løb tilbage imod opholdsstuen.
"Og hvad så herfra Baronesse!" råbte Haxtes tilbage imens de løb for livet.
"Ud af vinduet!" råbte Lily og sprang direkte igennem den smukke mosaik, som prydede pejsestuen.
Glasset splintrede i tusinde stykker, og Lily lavede et fortumlet rullefald, inden hun fik sig kæmpet på benene igen.
Resten af gruppen hoppede ud, en efter en.
Rundt om dem kunne de høre hylen og skrigen. Flere og flere zombier kom løbende imod dem fra alle sider.
"Løb! afsted imod sektor 5!" Råbte Lily og sprang fremad og satte i løb, alt hvad hun overhovedet kunne.
"Dækningsild til flankerne, lad dem ikke omringe os!" Råbte Falasco, og alle der bar et våben skød til højre og venstre.
"Pas på!" Alius skubbede Haxtes af vejen, i det øjeblik at endnu et plasmaskud fra Marks plasma pistol blev sendt deres retning.
Haxtes skød tilbage, men Mark var for hurtig, og undveg.
Imens de løb, sluttede Zombierne sig langsomt rundt om dem og deres flugtvej blev smaldere.
Ville de overhovedet overleve dette?

- slut på kapitel 10.

No comments:

Post a Comment