Afsnit 2. Kapitel 8. Fight or Flight?

Korridoren var henlagt i mørke, imens Haxtes bevægede sig ned af gangen.
De enormt store vinduer, gav ikke meget lys. Primært på grund af den manglende belysning udenfor. Med en let summen aktiverede han sit night vision, og fortsatte ufortrøden videre.
Missionen var klar... find ud af hvad der foregår.
Haxtes forstod ikke helt hvorfor han var blevet sat til dette. Hvorfor ikke Alius som alligevel primært var en mekanisk tjener? eller Falasco, som rent faktisk havde erfaring med denne slags opgaver.
"Omnissiah beskyt mig!" tænkte Haxtes for sig selv, og fortsatte ned af gangen.
Han åbnede en dør og kiggede ind i et rum.
Tomt.. Der var intet i rummet.
Den næste dør gik op, samme status. Tomt.
"Hvorfor har man sådan et stort hus, hvis man ikke kan fylde det med møbler?". Haxtes fortsatte. Næste dør. Samme historie.
Haxtes satte sig kortvarrigt på en stol, og begyndte at lave et 3d overlay kort over området. "Huset rummer 26 rum. Jeg har gennemsøgt 5. Det betyder jeg er 25 procent igennem huset. Min kalkulering går på, at måske 30% af dette hus, rent faktisk er i brug". Haxtes tykkede lidt på tallene, og kom frem til en konklution.
Noget var galt.
Haxtes fortsatte igennem et smalt rum, som muligvis havde været en gæstestue, og kom til en ny gang.
Han kunne høre stemmer. "så er der gevinst" tænkte han, og sneg sig stille og roligt tættere på. På trods af hans kropsform var Haxtes overraskende lydløs. Kun den lette "rallende" lyd fra hans åndeapperat tilkendegav at han i det hele taget var der.
"Tallyman! jeg er utilfreds! Hvornår er byen klar til at falde!" hørte Haxtes en stemme sige inde fra rummet.
"Lord Ichabod. Snart. Sektor 4 er faldet som de krævede. Vi vil sprede til Sektor 5 inden vores mægtige flåde kommer!" svarede Baronen.
"Udemærket! Planeten skal være mør. Min herre, Lord Mortarion kræver at denne planet skal falde under vores mægtige Crusade".
"Skal ske my lord." Svarede Baronen.
"Udemærket! og dræb så ham der står og aflytter os!" råbte stemmen.
"Omnissiah beskyt mig! Jeg er blevet opdaget!" tænkte Haxtes, og satte i løb ned af gangen, tilbage af den vej han var kommet fra.
Han kunne høre et stort påstyr, hvor han havde hørt stemmerne, men det var for sent. Haxtes var allerede halvvejs nede ved Lily og de andre.
Hvis bare han nåede det i tide!

- Slut på kapitel 8