"Velkommen til Inquisitor Roxherd. Mit navn er Emanuel Zoil. jeg er den lokale Lord inquisitor" startede Zoil.
"mange tak for den... varme velkomst lord inquisitor" svarede Lily, imens hun skævt kiggede up på soldaterne ude foran døren.
"Åh tag dem ikke af det. Der sker ting i byen så den militære tilstedeværelse er rimelig høj. Må jeg byde dem et glas Amasec?" svarede han og rakte hende et glas, med en let rosa væske.
"Nej ellers tak Lord Inquisitor." afslog Lily. Zoil lod glasset passere foran resten af gruppen indtil Alius tog imod til sidst.
"Jeg drikker Vin for hvad det er" mumlede Alius tilfreds, og tog et sip af glasset.
"Lily roxherd. deres arbejde i sektor 4 er flawless, og det er derfor jeg har bedt om dig og dit retinue" fortsatte Zoil.
"Jeg er meget beæret, men de har stadig ikke fortalt mig, hvorfor jeg er her?"
"Ahh jeg kan normalt godt lide at starte dramatisk. Vi har en situation" fortsatte Zoil, og satte sig bag hans skrivebord.
Han lagde en sagsmappe midt på bordet og skubbede det frem imod Lily.
"Fortæl mig Inquisitor. Hvad kender de til Adeptus Soreitas?" spurgte Zoil.
Lily svarede ham ikke. Hun stirrede på mappen der nu lå åben foran hende.
5 sagsakter lå spredt let ud, så man kun lige akkurat kunne se billedet. Det var af unge kvinder. Formentlig i alderen 14-18.
De svar smukke. Meget smukke endda. Alle med Kalkhvidt hår, og en lille Fleur de lis tatoveret på kinden.
Zoil kunne godt se Lilys bekymret udtryk, men fortsatte.
"Lily.. disse unge kvinder er forsvundet."
"Lad mig gætte. De er adepts til søsterskabet?" brød Haxtes pludselig ind.
"Og du er?" spurgte Zoil spidst.
"Jeg er Haxtes Abnightus. Jeg er teknisk rådgiver hos Lily Roxherd" svarede Haxtes hurtigt.
"ahh. men ja du har ret. disse er alle lovende kandidater til Kejserens døtre" svarede Zoil.
"Men det er ikke dem som er vigtigst".
"Vigtigst? prioritere vi disse kvinder efter vigtighed Lord Inquisitor!" udbrød Falasco forbløffet.
"Ehm.. pligten tvinger mig til at sige nej" skyndte Zoil sig at sige.
"Men dette er Veronica. Hun er 18 år, forsvundet. og er erklæret Saint af selveste The Imperial Administratum" Zoil afslørrede et billede af en kvinde, som lå iblandt Sagsagterne.
Hun lignede de andre. Smuk, ung og hvidhåret. Men noget var anderledes. Lily måbede.
"Er det der vinger?" spurgte Alius, der stod og lurede Lily over skulderen.
Zoil smilede da han kunne se lyset gik op for Lily og hendes flok.
"Veronica er erklæret en helgen, af selveste Saint Celestine. Hun er ment til at overtage titlen som Canonesse af vores lokale tempel her i byen. Og hun er enormt vigtig for moralen!" fortsatte Zoil. Hun SKAL findes!
"En kvindes liv, for en anden kvindes sjæl. Vi er en økonomi der kan sættes i budget. Må dit regnskab ej blive rødt Lord Inquisitor" sagde Emily, som havde taget plads i en sofa gruppe ovre i hjørnet.
"Ehm. jeg siger ikke hun skal overleve imens de andre skal dø. jeg siger bare at...."
"Jeg er helt med Lord Inquisitor. Vi har en krig der skal vindes, og hun er vigtig for krigs indsatsen" svarede Lily imens hun læste papirerne hurtigt igennem.
"Krig. vi er ikke i krig.. vi forbe"
"Spar os for øvelses påstanden Lord Inquisitor" brød Caine opgivende ind.
"ja okay. jeg undervurdere jeres viden her. Men hvordan vil de så gribe denne sag an?"
Spurgte Zoil?
"jeg vil starte med at spørge min gamle ven, Ibrahim Van Hassel" Svarede Lily, imens hun fortsat kiggede sagsakterne igennem.
"Van Hassel? hvorfor?" Spurgte Caine?
"Fordi Van Hassel har kontakter i alle lag på Tyrtarach. Han kan sættes os i direkte kontakt med folk inden for Soreitas søsterskabet, og derved bane vejen for kontakten med kirken" svarede hun ham imens hun fortsat læste.
"jeg forstår stadigvæk ikke hel..."
"nej men så lad mig om det her Caine, og koncentrer dig i stedet om ikke at gå i vejen" svarede Lily ham.
"Lord Inquisitor Zoil. Vi går igang med det samme!"
Slut på Kapitel 2.
