Afsnit 2. Kapitel 7. Meet the Baron

Døren til det enorme mansion var dekoret med smukke træ udskæringer.
Lily stod og betragtede døren kortvarigt.
De stod midt i en smuk have. Store og bredde rosenbuske prægede haven, imens linjer og solsikker voksede iblandt veltrimmede bede.
Det så næsten helt komisk ud, midt i det mørke underhive, at denne perle bare lå gemt i mørket.
Huset selv var et enormt hus. 3 etager af sort mursten, med store tårne, og enorme vinduer som under normale omstændigheder formentlig kunne bringe lys nok ind i huset til at holde det oplyst, men der var intet dagslys hernede, så vinduerne var primært til for at prale og vise frem.
Haxtes trådte frem, og bankede på døren.
Ingen respons.
"jeg ved ikke med jer, men jeg går ind" sagde Alius, skubbede Haxtes til side og åbnede døren.
Den gik op med en hul knirken, og ekkoet fra den store hall de trådte ind i var øreskærende.
Bare zombierne ikke hørte dem!
Rummet de trådte ind i var tomt.
Der var 2 enorme trapper som formentlig førte op til det næste niveau.
der stod nogle få statuer herinde, som var dækket af hvide lagener. Alle steder på væggene havde velplejede 4-kanter hvor malingen ikke var famlet, bevidnet at der engang havde hængt billeder herinde.
Men nu lignede lokalet mest af alt et gravkammer.
"Well her er sørme hyggeligt" sagde Caine og kiggede sig omkring i det store rum.
"Baronen må være her et sted.. Haxtes se om du kan finde en radio, eller telefon" sagde Lily. Haxtes nikkede bare og foldede en af hans sensorer ud.
"Kan jeg hjælpe dem lille dame?" spurgte en rungende stemme pludselig.
Lily og hele holdet kiggede forskrækket op af trapperne.
Falasco pegede hans shotgun op og tog dækning bag en statue.
"PEG DET PUSTERØR VÆK FRA MIG KNÆGT!" tordnede manden der stod på trappen.
Dette måtte være baronen.
Lily måbede. Manden var 2.5 meter høj. Han var enormt massiv bygget, og bag en stor, pourpor rød kåbe.
Han var gigantisk. Han bar en masse små "rør" som Lily vidste normalt blev brugt under processen i at skabe imperiets genetisk modificerede super soldater. Han var en Space marine!
"ehm er de Baronen" spurgte Caine.
"JA! jeg er baronen. Mæsk jer i mit vælde og vid i står i tilstedeværelse af mig!" sagde han meget teatratalsk og antog en sær selvtilfreds mine.
"Baron, jeg er inquisitor Lily Roxherd. Vi er her for at undersøge tilstanden her i sektor 4...."
"AHH JA. ALTING ER LIDT TURBOLENT INQUISITOR. JEG VILLE HAVE RINGET EFTER DEM, MEN MIN TELEFON ER DØD." tordnede han. Selv om han talte med almindelig mine, svarede det næsten til at han råbte.
"har de nogen mulighed hvorpå vi kan tage kontakt til oververdenen på Lord Baron?" spurgte Lily forsigtig.
"Hmmm jeg har måske en kortbølge radio et sted. tag blot plads i pejsestuen inde ved siden af. så skal jeg nok forsøge at finde den i mellem tiden." sagde han, og guidede gruppen over imod et tilstødende lokale.
Lily og resten af gruppen dragede ind i lokalet.
"Nå jamen jeg tager mig da lige en frihed så" sagde Caine, og tog plads i en stor tyk lænestol, og faldt i søvn.
"Hmmm jeg kan ikke lide det her.. Haxtes, Verus. Se om i kan finde ud af hvad der foregår" sagde Lily, og tog selv plads.
"Skal ske Baronesse! svarede Haxtes. "Mine sensorer gør udslag. jeg tror jeg snart kan bringe dem svar på det de søger" fortsatte han, og forlod lokalet.
"Deres ord er min lov Inquisitor" sagde Verus og forlod også lokalet.
Noget var ikke som det skulle være.

- slut på kapitel 7