Det matte lys fra loftslampen vækkede Lily med et sæt. Det automatiske opvågning system var sparket ind og klokken viste kl. 05.55 Terran time. Hun satte sig i sengen, og gned hendes øjne.
Det var nu 1 måned siden hun var kommet tilbage fra The Underhive. Missionen med Brother Duriel var gået som planlagt, og en efterfølgende Arbeites udrensning dernede have formået at skabe en parodi på fred dernede.
De over 500 civile som Arbeites havde slået ihjel i processen, var en lille pris at betale for denne fred.
Lily stod op, og efter et forfriskende bad, og lidt morgenmad, iklædte hun sig sin uniform, og drog afsted imod Inquisitions hovedkvarter. Hun havde den sidste måned, primært udfyldt papir arbejde, og var ved at dø over det. Nu så hun frem til endnu en tur i felten.
Hun ankom ved hovedkvarterets døre. Ude foran bygningen stod Falasco, og havde gang i en peptalk til hans resterende folk. De så ikke ligefrem ud som om de glædede sig. Falasco tilgengæld så ud som om han ikke kunne komme hurtigt nok afsted. "Godmorgen Inquisitor Roxherd" sagde han og gik op i retstilling, og gjorde honnør. "Godmorgen Sergeant... noget nyt fra de andre?" Spurgte hun.
"Haxtes er allerede tilstede i hallen. Har ikke set Alius endnu" svarede han hende prompte.
Lily satte kursen op imod bygningen, og Falasco fulgte stødt efter hende.
Inde i hallen stod Haxtes og analyserede Servitoren der stadig sad ved skranken.
"Omnissiahs velsignelse på dem Baronesse" Sagde Haxtes, uden så meget som at vende sig for at kigge på hende. "Kejseren beskytter Haxtes" svarede hun ham.
De begav sig sammen, via elevatoren op imod Lord Inquisitor Solomons kontor.
De ankom ved døren, som Falasco flåede op, og trådte til siden, så Lily kunne træde ind først.
Herefter fulgte Haxtes og Falasco.
"Inquisitor Roxherd!" udbrød Solomon, og gav hende hånden.
Der var andre i rummet med ham. Alius var nem at kende, som han stod der midt i rummet og ventede.
2 Assassins stod ovre i hjørnet. En kvinde og en mand. 2 Guardsmen var også tilstede. En bidsk udseende, kvindelig gunnery sergeant. Og en lille, spinkel knægt, måske 18 år gammel, som bar et Medic logo på hans flak hjelm. En ældre kvinde, bevæbnet med en stav, og klædt i en robe stod også midt i rummet, og havde gang i at fordærve et æble, som hun havde taget fra en frugtskål, der stod midt på Solomons skrivebord. "En psycher" tænkte Lily for sig selv, men nåede ikke at betragte kvinden yderligere, for den sidste person i lokalet fik Lilys blod til at koge.
"Lily Roxherd, mød Hanni...." "HANNIBAL FUCKING CAINE!!" tænkte Lily, inden Solomon overhovedet var færdig med sin præsentation.
Hun bed tænderne sammen og hendes øjenbryn sænkedes til en temperamentsfuld grimasse.
Caine var en høj, brunhåret herre. Han bare sin Inquisitor påklædning ganske casual og nærmest ligegyldig. Han bar et platora af mærker, kæder og nips på hans uniform. Store brune lædergamachér, skjulede hans udslidte og snavsede kampstøvler. Han bar 2 Automat pistoler i et hylster på hoften, som fik ham til at ligne en gunslinger fra en underhive.
Han havde dybe, blå øjne og var generelt en nydelig herre. Alligevel havde Lily mest af alt lyst til at smide ham på gulvet, og smadre hans perfekte tænder.
"Lily! sikke mange år siden! " sagde Hannibal og gik hen imod hende med en hånd udstrakt.
"Caine.. det må man sige... man skulle nærmest tro jeg havde undgået dig", svarede hun ham sammenbidt.
"Ah i kender hinanden?" spurgte Solomon lidt overrasket.
"Vi er barndomsvenner...vi gik i skole sammen.." startede Lily.
"Og vi datede i 3 år.. og vi var ment til at skulle være blevet giftet væk, hvis ikke Lily var blevet udvalgt til at slutte sig til Soreitas søsterskabet." fortsatte Caine, og kiggede Semi stolt på Lily, over hans evne til at huske.
Lily kunne dog mærke en rødmen kravle fra hendes hals og helt op til hendes hår.
En akavet stemning lagde sig i rummet.
"Okay. ehm. anyways" sagde Solomon og kiggede forundret på de 2 Inquisitors.
"Lily vi har valgt at udvide dit retinue. Mød Verus Caspean" Solomon gjorde en gestus imod den mandelige assassin, som blot nikkede.
Han bar et kropstæt "jumpsuit" som gav ham en nærmest skinny udseende. Han var slank og rank. Han bar en sort maske, med et påtrykt, hvidt kranie. Han havde en Sort trench coat uden over hans jumpsuit, som endte i en hætte der var trukket hen over hans hoved. lange, hvide hårlokker hang ud fra under hætten, og ned langs hans hoved, som kun vagt kunne anes i skyggerne. Han var tung bevæbnet og udgav en følelse af at være klar til hvad end Lily ville kaste efter ham.
"Jeg tilknytter Verus til dit team. Hans tvillingesøster Emily er tilknyttet Caines team", Solomon lavede en gestus imod den kvindelige Assassin som også nikkede.
"Så er Caine her for at betragte mig og mit hold i aktion?" Spurgte Lily.
"Nej i skal arbejde sammen. Caine briefer dig på vejen til Sektor 4." Sagde Solomon stolt, som om han havde fundet en løsning på alle Inquisitionens problemer.
"Så... vi skal arbejde sammen"......
"Det bliver sjovt! ligesom gamle dage! " sagde Caine glad. "Vi rykker ud nu! so introducere jeg dig for holdet på vejen" sagde Caine og nærmest sprang ud af døren.
"Lord Inquisitor! vi ses på den anden side" sagde han og lavede en slags "finger honnør" til Solomon, inden han skred.
Hele hans hold fulgte efter, med Emily som den sidste.
"Thi vinden bære os hvor den vil, bestemmer vi ej selv vores destination eller hvor hårdt vi lander. Vi er blot blade, for vindens skæbne" sagde hun poetisk imens hun gik forbi Lily og hendes enhed.
"hende kan jeg godt lide" mumlede Haxtes, inden Lily og hendes enhed fulgte efter Caine.
- Slut på Kapitel 1
No comments:
Post a Comment