Falasco blev lagt midt på et køkkenbord, og Haxtes foldede en stor mængde af hans Mechandendrites ud, som hastigt begyndte at stoppe hans blødninger.
"Sergeant nu hvor jeg alligevel har dem under kniven, kunne jeg jo passende fjerne deres anden hånd, så de kan få et sæt mere pålidelige hænder, istedet for disse svage kødstykker" begyndte Haxtes, imens han bandagerede Falasco ind.
"øhm. ellers tak. Kan godt lide min hænder. Bare få mig lappet sammen, så jeg kan kæmpe igen" sagde Falasco forskrækket, og skyndte sig at gemme sin højre hånd under hans lår.
"jeg er ked af jeg lavede rav i den inquisitor" sagde Alius, som lå midt på et nydelig spisebord, midt i den efterladte stue.
"Det skal du ikke tænke på Alius. Du overlevede og det er det vigtigste." svarede Lily ham roligt.
"Rolig broder. Jeg skal nok få dig på ret køl, så du atter kan opfylde The Omnissiahs vilje" sagde Haxtes og begyndte at tilse Alius.
"undskyld mig Inquisitor Roxherd. Må jeg tilse deres arm?" spurgte Parkes pludselig.
"åh ja. jeg tror bare den er brækket men den føles mær..... ARRGH!!" Lily skreg af smerte da Parkes med et hurtigt ryk satte hendes arm tilbage i soklen.
"undskyld Inquisitor. Var nød til at gøre det for at deres arm kan heale." sagde han beklagende og fortsatte med at lægge en Termisk støttebandage om hendes arm.
"Du hedder Parkes right?" sagde Lily til ham, i et forsøg på at smalltalke.
"Jo Private Justin Parkes. 987 Cadian Shock regiment, til deres tjeneste Inquisitor" svarede Parkes hende, og begyndte at notere notater over hvor meget morfin han havde tænkt sig at give hende.
"Gem morfinen. Det er bare en skramme" fik Lily ham hurtig stoppet, og Parkes kiggede på hende med imponeret mine.
"så hvad fanden var det der lige?" brød Falasco ind, stadig semi drugged af Haxtes mange mekadimenter.
"Det der min kære Sergent. Var byens borgere.. og de var ikke ligefrem glade for at se os" brød Caine ind, og gik ind midt i rummet.
"og medmindre jeg tager fejl, er dette intet fæstningsværk, men et simpelt hus. Vi er ikke sikker her" sagde han og kiggede rundt på folkene der stod i rummet.
"Enig. vi må rykke videre. Emily og jeg kan inspicere områdte" svarede Verus, som dækkede en af dørerne fra indtrængende.
"Ingen rykker ud alene!" brød Lily ind. "Vi er nød til at være samlet i flokken, ellers er vi alt for sårbare!".
"Thi skindet fordærves af tid og vejr. År der går sætter deres mærke på vores skald af kød. Men smittens æden og et evigt fængsel i sindet, med kroppen som slave af en tørst for blod, er en skæbne der ej kan ønskes" sagde Emily som sad midt på et bord.
"Emily siger hun ikke vil blive til en Zombie" brød Verus ind.
"Her er ordren. Vi hviler her et par timer, og så sætter vi kurs imod guvernørens palads. Selv hvis der ingen er der, har huset formentlig en radio så vi kan kalde på hjælp" sagde Lily og kiggede rundt.
Alle nikkede ud over Caine.
"Udemærket Lily. men lad nu ikke min heltemodige redning af din bagdel, være spildt..." sagde Caine, inden han lagde sig til at sove midt på gulvet.
"Sov blot. Jeg tager første vagt" Sagde Falasco og satte sig op.
- Slut på kapitel 5
No comments:
Post a Comment