køretøjet hoppede og bumlede.
Chimeraen var ikke bygget til denne form for distance kørsel. Men ikke desto mindre var de på vej.
Det var nu 2 måneder siden af Lily og hendes squad havde gennemført opgaven i Sektor 4, og det meste af tiden var blevet brugt på hospitalet oven på de enorme skader som gruppen havde påført sig.
Falasco sad overfor Lily med et sammenbidt ansigt. Stumpen på hans venstre arm, markerede stedet hvor hans hånd engang havde siddet, men Inquisition havde ikke haft interesse i at bruge midler på at forsyne ham med en ny. ”Det gør mig ondt med din hånd Falasco” sagde Caine. ”åh tænk ikke på det Inquisitor. Jeg er så velsignet at jeg var forsynet med 2” svarede Falasco, og let latter brød ud i Chimeraen.
Lily var personligt bare glad for at være på vej igen. At sidde og glo på et hospital var ikke noget der ligefrem havde hendes interesse.
Men de var nu på vej. Imod selveste ”Scipio Envirio”. Selveste Lord Inquisitor Soil havde inviteret dem til den mægtige Hive City i norden. Byen var slet ikke som Divio Cornito havde været.
Den var kendt som en perle på Tyrtarach og som en af imperiets sande vidundere.
”Inquisitor Roxherd. Hvad kender de til Envirio? Og denne Inquisitor Soil?” Spurgte Alius, der havde gang i at spise en pose med Paracellia Nødder.
”Jeg ved ikke meget om Soil, andet end han er en krigshelt og en af de længst siddende Lord Inquisitors, i denne sektor.” Svarede Lily. ”Nå ja, og byens Baron hedder Ibrahim Van Kassel. Ham vil vi også give et besøg. Han er en gammel ven så forventer i alle opføre jer ordentlig!” sagde Lily spidst ud i rummet, og modtog bare anerkendende blikke fra flokken.
”Ahh Ibrahim. Ved du hvordan han har det Lily?” spurgte Caine hende. Han havde som sædvanlig gang i at labbe en dåse sodavand med skriften ”Purple” påtrykt i sig. Hele den her køretur, havde han opført sig som en teenager på Road trip.
”Han har det fint Caine” svarede Lily opgivende.
”Få mig ud herfra” udbrød Verus pludselig, og rejste sig op og åbnede lugen i toppen af Chimeraen.
Frisk luft væltede ind og mindede gruppen om at der faktisk var et behageligt klima udenfor.
”I bør alle se dette her” sagde Verus, og gruppen rejste sig for at se hvad han havde opdaget.
Enorme hvide tårne, lavet af marmor prydede sky-linen på hive citien. Luftrummet over byen var livligt og enorme grønne områder med parker og anlæg pyntede smukt iblandt de store guld statuer af vigtige imperiale personer. De kørte på en High way, over byens enorme mure.
”Syntes i dette er smukt, skal i se noget endnu flottere!” grinte Falasco og pegede imod øst.
Alle måtte gnubbe deres øjne for at tro dem.
Enorme kampvognsformationer rykkede i stilling langs nedgravede positioner uden for byen. Titusinder af tropper fra den imperiale garde klargjorde mortere, lascanons og missile launchers, og havde forvandlet hele fronten af muren, til et skyttegravs netværk.
Baneblades, Shadowswords og Stormlords blev gravet ned, så de lignede pansrede fæstningsværker.
Men alt dette blændes ved siden af de mægtige Warhound titans som stille og roligt rykkede fremad.
De enorme våben på murerne var også klargjort.
”Sig mig er der en krig vi er gået glip af?” spurgte Caine og gloede mistroisk på de enorme militære styrker der var opsat.
”Måske er det en øvelse” sagde Parkes naivt og kiggede rundt på flokken.
”Lad den der ønsker fred, forberede sig på krig. Lad den der ønsker krig, forvirres af tanken om fred. Og lad skæbnen bestemme hvem der er klar” sagde Emily og satte sig ned i køretøjet igen.
”Falasco luk lugen. Vi har kigget nok nu” sagde Lily og satte sig ned igen.
”Javel Inquisitor! I hørte hende! Sæt jer ned!” bjæffede Falasco og fik flokken presset ned i køretøjet.
Stille og roligt forlod køretøjet motorvejen og påbegyndte køreturen op af hovedgaden.
”Sergeant. Den her by er så enorm, at bare for at komme rundt skal vi bruge vinger. Sørg for vi får nogen!” sagde Caine til Falasco.
”Javel Inquisitor. Jeg ser om jeg kan skaffe os en fugl” svarede Falasco og satte sig ved Chimeraens langdistance radio.
”Endnu en by med problemer” mumlede Lily. ”Endnu en by fuld af sjov” svarede Caine.
Chimeraen drejede skarpt i et højre sving, og stod pludselig foran en stor sort marmorbygning.
”Sig mig ejer Inquisition ikke andre farver end sort” mumlede Parkes da gruppen steg ud.
”Klap i Parkes, og opfør dig professionelt” sagde Falasco da han steg ud og strakte sig.
”Javel Sergeant!” svarede Parkes og gjorde hunnør.
Gruppen fortsatte ind i forhallen og mødte den obligatoriske servitor, som sad der med et tomt blik ud i himlen.
”Navn, og nummer!” sagde den tomt.
”Roxherd, Lily. Nummer 224399-X1” svarede Lily og servitoren bippede anerkendende.
“Lord Soil venter dem Inquisitor Roxherd!” svarede Servitoren og gjorde en gestus imod elevatoren.
”Det her virker bekendt Baronesse” Sagde Haxtes tørt imens gruppen begav sig imod elevatoren.
De tog endnu engang elevatoren op men endte stort set i toppen.
De begav sig ned af gangen og gloede pludseligt ind i et våben løb.
”HOLDT HVEM DER!” nærmest skreg en guardsman ind i hovedet på dem.
Bag ham sad 5 andre med våben trukket. En af dem bemandede sågar en Auto canon som pegede direkte imod Lily.
”Sænk våbenet soldat! Du står overfor Inquisitor Roxherd! Og vi er ventet!” råbte Falasco og trådte ind foran Lily.
”åh undskyld hr. Sergent. Vi har fået ordre på ikke at lukke nogen ind medmindre vi får melding om de kommer. Den forbandede Servitor må være i stykker igen. Edwinson gå ned og kig på det! ” sagde soldaten, som havde rang af Korporal, og en guardsmen satte i løb ned imod receptionen.
”jeg er sikker på Inquistoren venter jer” sagde han, og gik hen til låsen på døren.
med et let klik slog han låsen fra, og åbnede døren så gruppen kunne træde ind.
”Inquisitor Roxherd. Træd ind og luk døren!” beordrede manden inde i rummet.
Det måtte være Soil!
- Slut på kapitel 1
