Afsnit 2. Kapitel 2. A sound of silence

Stilheden i Chimeraen var så fed, at du kunne skære i den med i kniv.
Lily sad og betragtede Caine. Den store drengerøv var blevet inquisitor.. forbandet.
Han sad fuldstændig ligegyldigt, og fedtede med en af hans pistoler og nynnede en sang for sig selv.
"jeg..jeg....jeg hee..hee.hedder Wilhamina" fik psycheren pludselig fremstammet, og smilte til Lily.
Det gik op for Lily at hun måske havde siddet og fremstået lidt dyster, der i sine egne tanker.
"Åh. undskyld. det er mig en fornøjelse at møde dig Wilhamina" Fik Lily endelig svaret hende.
"ta.ta..tak.. vi har set.me.me..meget frem til at aa...aarr..arbejde med di.dig". Hun smilte over hele hendes letrynkede ansigt. Hun mindede Lily om en venlig bedstemor eller barnepige, som hun sad der.
"Vi har set frem til at arbejde med dem Inquisitor. Jeg er oversergent Tracy Carlize" sagde den kvindelige guardsmen pludselig. "fra 351. Catachan Shock Regiment".
"Fornøjelse at skulle arbejde med dem" svarede Lily.
"Nu hvor vi alle er blevet gode venner, og vores lille Te-selskab er slut, kan jeg måske for lov at fortælle opgaven?" brød Caine pludselig ind.
Lily nikkede bare. "Udemærket.. Man har tabt kontakten til sektor 4.".
"Hvad mener de med tabt kontakten?" Spurgte Falasco, tydelig oprørt. "Der bor over 50.000 mennesker i Sektor 4?".
"Tabt kontakten Sergeant.. som i.. ingen har hørt fra dem, og ingen der er gået derned er vendt tilbage" svarede Caine dystert, og gjorde alt han kunne for ikke at skjule hans entusiasme over denne opgave.
Lily lukkede øjnene, og begyndte at tænke. Hvad kunne der være sket i sektor 4?
Chimeraen stoppede pludseligt, og gruppen steg ud. De stod foran en enorm bygning hvorpå titlen "Blumensaat" var skrevet.
Det lignede et beboelses kompleks, men det indeholdt også elevatoren ned til sektor 4.
De gik ind i entraen, da Carlize pludselig tog fat i Lily. "Inquisitor jeg har vigtig info. Jeg har snakket med min overordnet, som har taget kontakt til det Imperial guard regiment som beskytter byen. De har sat en reaktionsstyrke klar, som de kan aktivere, skulle vi få brug for hjælp". Lily kunne mærke en let byrde blive løftet. Røg de i endnu en kamp, ville det denne gang blive en mere fair kamp.
Inde i hallen gik de hen til elevatoren. Der var underligt stille i bygningen. Ingen stemmer fyldte gangene. Ingen musik eller børn der legede.
"Haxtes... du kender proceduren." sagde Lily.
"skal ske Baronesse." svarede han hende.
Alius og Haxtes gik hen til elevatoren og begyndte at arbejde på den.
"Inquisitor. Jeg er nød til at tale med dem" sagde Falasco.
"Ja Falasco. Hvad så?"
"Jeg vil ikke lyde anmasende eller respekt løs. Men de er simpelthen nød til at give kommandoer og ordre. især under kamp. Mine folk ser op til dig, og hvis du er passiv så dør folk" sagde han alvorligt.
"åh. ehm ja det skal jeg nok huske Falasco. Tak. og fald så tilbage i geled" sagde hun.
Falasco nikkede og virkede tilfreds med Lilys svar.
"Ned i mørket. Stilhed. vi må være mørket" sagde Emily spontant. Den assassin gjorde Lily en smule nervøs.
"Baronesse. Alius har fået elevatoren op at køre" brød Haxtes pludselig ind.
"glimrende. Hvorfor tog det så længe?" spurgte Lily.
"ja ser de Baronesse. Det er det mærkelige. Elevartoren var låst i den anden ende, men ikke i vores". Svarede Haxtes og kiggede stift på Lily.
"Og det er mærkeligt fordi?" spurgte hun.
"Fordi Baronesse... Man låser den kun i den ende hvis man vil forhindre noget, i at slippe ud dernede fra". svarede Haxtes hende.